
Vi var på en dejlig en-dags tur med Olav & Lilian, Farfar & Farmor, familien Henrik & Birgitte og familien Ole & Tina til Bilad Sayt i dag. Først gik turen til Nakhal, videre mod Rustaq og så ind i Wadi Bani Awf. Efter en flot tur gennem Wadien, inklusiv bjergkørsel mod Jebel Shams stoppede vi bilerne og herfra startede en fantastisk gåtur gennem en kløft hvor man ender på den anden side af bjerget i byen Bilad Sayt. Ikke helt nem (og faktisk heller ikke helt ufarlig) men vi klarede turen med alle 7 børn - både dem der selv kunne gå og dem der sad på maven eller på ryggen. Efter en tur rundt i den hyggelige og meget grønne og frodige by, Bilad Sayt, gik turen tilbage igen via en anden kløft. Se flere billeder fra turen her.