Efter nogle dage i luksus-fængselscelle 415 på Grand Hyatt (det selvsamme værelse der fungerede som vores hjem det første halvlange stykke tid i Oman for 2 år siden - god nostalgieffekt) er det nu tid til at vinke farvel. Siden vi boede her for 2 år siden har vi været her temmeligt ofte og benyttet poolen osv - så det er vort andet hjem her i Oman vi nu siger farvel til. Godt mætte af farvel-arrangementer de sidste par dage flyver vi i aften retur til Danmark.
168 kasser blev det til. Så ligger hele huset i en 20 fods skibscontainer.
I 1990 skænkede Sultanen et "childrens museum" til børnene i Oman. Rent faktisk er dette forsøg på et eksperimentarium, efter omanske forhold, relativt vellykket og der er flere timers udmærket underholdning for børn i alle aldre (sågar også dem i midten af 30'erne). Det ligger i Qurum - den kuppellignende bygning tæt ved Mumtaj Mahal restuarenten. Kan anbefales.
Google Earth er og bliver et fascinerende program. Hvis man har programmet installeret kan der klikkes her for at zoome ind på vores hus i Oman - og herefter kan der klikkes her for at tage på en flyvetur til vores nye hus i Danmark. Samme flyvetur som vi tager på "in real life" næste uge (når vi har fået overstået nedpakningen af huset osv).
I øvrigt er der tilsyneladende problemer med Google Earth i nabolandet Bahrain, jvf dette uddrag fra gårsdagens Bahrain Tribune:
Net users in Bahrain who wish to download Google Earth on to their computers can no longer do it following a decision taken by the government to block access to the site. Sources told the Tribune that Batelco received the order from the ministry to block the site without any reasons being given. The Ministry of Information, however, refused to comment on the decision.
Gad vide hvad det er de har set sig sure på.
Tag et kig på denne palme. Læg mærke til at der sågar er dadler på den. Kig så ind mellem bladene - hvor man kan se at det rent faktisk er en aldeles kunstig palme og i virkeligheden er en mobil-mast i stedet. Ikke sikker på at den slags indpakning ville gøre en mobil-mast mindre synlig i Danmark, men her i Oman må man sige at det falder meget godt ind i landskabet.
Lige en kort update angående Ziad, der som beskrevet tidligere havde sin kone og lille 8 måneder gamle søn i Libanon. Efter et par uger hos noget fjern familie i bjergene i det nordlige Libanon fik hun for 2 dage siden bestukket en taxa til at køre dem til Damaskus i Syrien. Ikke den direkte vej som blev betragtet som værende farlig med bombefare af broer osv, men derimod den lange vej over bjergene. Lufthavnen havde været lettere kaotisk, men de kom endelig på et fly til Dubai hvor de måtte vente natten over hvorefter de så i går endelig kom tilbage til Oman.
Vedlagte billede er fra dagens aviser. Der har været store indsamlings-shows på TV og flere mobil-operatører i regionen har lavet lignende tiltag, så nu følger vi trop i Nawras.
Dubai ligger 4½ time med bil fra Muscat. Vi har efterhånden besøgt byen et par gange - men nu var det et stykke tid siden og vi trængte til at få sagt farvel og tak for denne gang til denne på mange måder fantastiske by da det muligvis varer lidt tid inden vi kommer forbi på disse kanter igen.
Dejlig forlænget weekend i forbindelse med at lørdag var helligdag (36 år siden at Sultanen besteg tronen ved et fredeligt kup mod sin far, og sidenhen refereret til som Renaissance Day).
Et par små-historier herunder, samt lidt yderligere billeder i dette album.
Hvorend man retter blikket i Dubai så fanger øjet et utal af kraner. Rent faktisk rapporteres fra forholdvis seriøse kilder at 24% af samtlige byggekraner i verden befinder sig i Dubai. Det lyder vildt, men det virker egentlig ikke som en overdrivelse når man kører rundt i byen. Det er ganske simpelt vanvittigt så meget byggeri der er i gang på samme tid.
Her ses et billede taget ud ad bilen på vej på Sheik Zayed Road af byggeriet Burj Dubai som man regner med står færdig i 2008. På det tidspunkt er det blevet til verdens højeste skyskraber der med sine 700 meter skal være det ultimative vartegn for Dubai.
For foden af Burj Al Arab - i forbindelse med Jumeirah Beach Hotel - ligger Wild Wadi Water Park. Et kæmpe vandland med alverdens vandrutchebaner og aktiviteter. Et kæmpe rutchebaneområde til børn under 1,1 meter holdte Julius fuldt beskæftiget - og imens kunne faderen prøve Jumeirah Sceirah med 80 km/t.
Vi var lidt nervøse for varmen for det er godt oppe i 40'erne i disse dage midt på dagen, men det gik forbløffende godt da det er gennemtænkt med masser af skyggeområder osv. Alt i alt et fantastisk sted - kraftig anbefaling udstedes.
Som tidligere nævnt er der i slutningen af 2005 åbnet et indendørs skicenter i Dubai. Det ligger som en del af Mall of Emirates - verdens 3. største mall (bare rolig, de er igang med at bygge Dubai Mall som bliver verdens største). Nu fik vi prøvet hele pakken med ski og lift og det hele. Objektivt set er det egentlig ikke noget at komme efter, men der er lige præcis nok bakke til at det alligevel er sjovt - og så er det jo bare til stadighed fascinerende at man render rundt i et kæmpe snelandskab og på den anden side af væggen er der 45 grader udenfor.
I 1999 åbnede hotellet Burj Al Arab i Dubai. Det er bygget på en kunstig ø. Det er den højeste bygning i verden som udelukkende bliver brugt til hotel - og det er i øvrigt også et af de dyreste hoteller i verden. Det mindste værelse er en af deres små suiter på 170 m2.
200 meter over havets overflade ligger Al Muntaha restaurenten. Vi tog en dyb indånding og bestilte bord til den store fredagsbrunch. Det var lidt af en oplevelse. Eller rettere: Det var ærligt talt fuldstændig vildt. Når der er 6 forskellige slags kaviar, foie gras retter, japansk kobe-oksekød, specielle franske oste - samt 100 andre retter hvor man fik smagt alt for få af dem, jazz trio der rent faktisk kunne spille musik og en udsigt der var enestående - ja så er det næsten i orden at betale 600 kroner per person for en brunch.
På billedet ses Nikolaj der i nystrøget lyseblå skjorte spiser østers på Al Muntaha restaurenten i Burj Al Arab. Ak ja, en barndom i trange kår.
Det er sikkert og vist. Vi vender retur til Danmark i slutningen af august. Det begynder vi efterhånden at glæde os til.
I dag nåede så nyheden om min afløser aviserne. I denne artikel vil man (hvis man behersker arabisk) kunne læse at Eyhab Al Hajj er blevet forfremmet til Business Development Director i Nawras med effekt fra august. Eyhab tilhører den relativt lille elite af veluddannede og internationalt orienterede personer i det omanske samfund. Han er universitetsuddannet, og har derudover en MBA. Han er halvt palæstinenser og kvart zanzibari, hans kone er fra Jordan - men han føler sig selv meget omansk. Han har boet i England og Holland tidligere, men har de sidste 10 år arbejdet i olieindustrien hos det store nationale oliefirma PDO. Jeg ansatte ham i December 2004 og han har generelt gjort det fremragende. Eyhab er den første omaner i Nawras der bliver forfremmet op igennem organisationen til Director-niveau hvilket naturligvis sender et godt og stærkt signal i resten af organisationen og ligeledes er grunden til at det blev en hel lille historie i aviserne hernede.
Hvor tager man hen når temperaturen er godt oppe i 40'erne og udendørsaktiviteter er umulige. I skøjtehallen naturligvis. Halvdårligt is og generelt lidt noget gammelt skrammel det hele - men hvis man keder sig i varmen kan Ice Skating Ring i Al Khuwair godt anbefales.
Kedelig udvikling i Libanon de sidste par dage. Interessant at se hvorledes de lokale aviser i Oman - til trods for at mange har en holdning til konflikten og det jo netop er en så kompleks sag at der er behov for at få holdninger og analyser frem - udelukkende refererer internationale nyhedsbureauer. En debatterende journalistik er ganske simpelt ikke-eksisterende i Oman (dog er en holdningstilkendegivelse at spore i valget af overskrifter).
En af medarbejderne i min afdeling er libaneser og hans kone og lille søn tog hjem til Beirut på sommerferie for en uge siden. De er nu flygtet op i bjergene hvor de har noget familie, og hvor de regner med at kunne søge tilflugt fra urolighederne. Der er immervæk forskel på ferieproblematik "valg af campingplads A eller B" og ferieproblematik "valg af tilflugtssted for bombardementer A eller B".
Det er varmt for tiden - også selvom den officielle statistik siger at det topper i Juni og allerede nu skulle være aftaget. Som man kunne tænke sig foregår stort set alle aktiviteter indendøre - selv om aftenen er det for varmt at sidde eller være ude. Til trods for at Oman følger samme årstider som Danmark (og resten af den nordlige halvkugle) er det alligevel den helt omvendte logik der råder: om sommeren er alt udendørs lukket ned og folk går indendøre og glæder sig til de første tegn på at det dejlige vinterhalvår sætter ind omkring september så restaurenterne igen kan åbne udendørs-serveringen og man igen kan tage til stranden.
I 1962 fandt man første gang olie i Oman. Det må siges at være et skelsættende punkt i udviklingen af landet som sådan. Det statskontrollerede selskab, Petroleum Development Oman - eller PDO i daglig tale, står for ca 90% af olieproduktionen i Oman og er en vigtig brik i landets økonomi som sådan. PDO producerer mellem 600.000 og 700.000 tønder olie hver eneste dag (en tønde olie er 159 liter og koster som bekendt godt 70 dollars - så det løber jo op alt sammen).
PDO byggede i år 2000 et Planetarium i forbindelse med deres Olie-museum. Et typisk eksempel på at PDO agerer det offentliges forlængede arm og bruger ressourcer på at uddanne befolkningen generelt. Det er faktisk imponerende fin standard og museet omkring olie-produktion er også ganske godt. Der er sågar gratis adgang. Helt klar anbefaling udstedes.
